Rejsebureauet dækker over både Berlinspecialisten og A+ Studierejser.
Tilbud
Alle tilbud er afgivet på grundlag af de priser, kurser og skatter, som Rejsebureauet har kendskab til på datoen for afgivelse af tilbud.
Gruppelederen
Gruppen har en kontaktperson, der er juridisk ansvarlig for gruppen og for videregivelse af informationer til gruppen.
Bestilling
En grupperejse bestilles skriftligt og er bindende for gruppen.
Bekræftelse
Gruppen modtager kort efter bestillingen en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, hvad gruppen har bestilt og evt. øvrige indgåede aftaler.
Aftalen er bindende for Rejsebureauet, når gruppen har indbetalt depositum. Fristen fremgår af ordrebekræftelsen.
Depositum
Depositum er kr. 800,-. pr. person. Ved flyrejser er depositum på kr. 1.200 pr. person. Disse beløb er gældende med mindre andet fremgår tydeligt af bekræftelsen.
Depositum skal indbetales senest 8 dage efter ordrebekræftelsen er modtaget af gruppen.
Slutfaktura
Rejsebureauet fremsender i god tid før afrejsen faktura med slutbeløbet. Restbeløbet skal være Rejsebureauet i hænde senest 60 dage før afrejsedagen.
Betaling af ekstra ydelser
Ekstra ydelser (teater, koncerter, guideture m.m.) skal betales sammen med fakturaen, der sendes inden afrejse.
Disse ydelser kan ikke refunderes ved evt. afbestilling (også selv om de ikke endnu ikke skulle være blevet faktureret).
Prisændringer
Der tages forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse, der skyldes:
- At gruppens antal ændrer sig
- At ikke-bekræftede ydelser ikke kan gennemføres
- Ændrede transportudgifter
- Nye skatter og afgifter
- Ændrede valutakurser
Rejsebureauet er ikke berettiget til at ændre prisen, når faktura er indbetalt, med mindre prisændringen skyldes gruppens egne forhold.
Afbestilling af rejsen
Afbestiller gruppen sin rejse, når der er 61 dage, eller flere dage, til afrejse, er depositum tabt.
Afbestiller gruppen sin rejse, når der er 60 dage, eller færre dage, til afrejse, er hele rejsens beløb + eventuelle tilkøb tabt.
Afbestilling af enkeltpersoner
Det kan medføre prisændringer for gruppens øvrige deltagere, såfremt én eller flere deltagere frameldes.
Ved afbestilling 61 dage, eller flere dage, før afrejse, er depositum tabt.
Ved afbestilling 60 dage, eller færre dage, før afrejse, er hele rejsens beløb tabt.
Dette gælder også for bestilte guider, entréer, billetter og andet bestilt via Rejsebureauet.
Afbestillingsforsikring
Rejsebureauet anbefaler gruppen at tegne en Europæiske ERV afbestillingsforsikring (www.europaeiske.dk)
Rejseforsikring/Det blå sygesikringsbevis
Det påhviler deltagerne selv at være tilstrækkeligt forsikringsdækket til lægebehandling, tandlæge, sgehusophold og eventuel tilkaldelse/sygeledsagelse.
Desuden er det gruppedeltageres eget ansvar at være forsikret i tilfælde af tyveri og bortkommet eller beskadiget bagage.
Gruppens ansvar
At møde rettidigt op på de i rejsebeviset oplyste steder og i øvrigt rette sig efter de anvisninger, der er gældende for transportvirksomhed, indkvartering eller besøgssted.
Tilsidesættelse heraf og deraf følgende konsekvenser er gruppens eget ansvar.
Gruppen skal omhyggeligt kontrollere fremsendte papirer og dokumenter.
Pas / Visum
På alle rejser udenfor Danmark skal der medbringes pas. Det er den enkelte rejsedeltagers ansvar selv at undersøge eventuelle krav til visum.
Rejsebureauets ansvar
Rejsbureauet er ansvarlig for, at de i bekræftelsen/fakturaen indgåede aftaler overholdes.
Opstår der mangler undervejs eller på rejsemålet, skal gruppen underrette Rejsebureauet, således at Rejsebureauet får mulighed for at afhjælpe manglen indenfor rimelig tid.
Hvis Rejsebureauet kan afhjælpe manglen indenfor rimelig tid, har gruppen ikke krav på erstatning. Hvis en mangel først meddeles Rejsebureauet efter hjemkomst, fortabes retten til at gøre indsigelse.
Krav om erstatning fordrer, at gruppen har skriftlig dokumentation for, at der er gjort opmærksom på mangler hos transportør eller indkvartering.
Evt. reklamation skal være Rejsebureauet i hænde senest 14 dage efter hjemkomsten. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelser.
Rejsebureauet kan ikke gøres ansvarlig for forhold, der skyldes:
- Gruppens egne forhold.
- Uvedkommende trediemand.
- Udefra kommende omstændigheder, som Rejsebureauet eller personer som Rejsebureauet er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelighed kunne forudse ved bestillingen.
- Force majeure eller force majeure lignende forhold.
Kan Rejsebureauet og gruppen ikke opnå enighed omkring eventuel erstatning, kan gruppen indgive klage for Pakkerejse-ankenævnet.
Rejsegarantifond
Vi er medlem af Rejsegarantifonden, medlemdsnummer 3316. Vi opfylder dermed alle gældende krav til sikkerhedsbestemmelser og økonomi. Gebyr til Rejsegarantifonden er inkluderet i rejsens pris.
Opdateret 21. oktober 2020